Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Foredrag: Helligånden.

Dato
Tirsdag d. 23. november 2021, Kl. 19:00 til kl. 20:45
Sted
Skydebanevej 2, 9000 Aalborg

Helligånden.

v/Peter Lodberg, professor MSO, Aarhus Universitet

Helligåndens væsen og virkning er blevet centrale temaer i moderne teologi. Karismatiske grupper vokser rundt omkring i verden og sætter deres præg på den globale kristendom. I Danmark taler vi i disse år om åndsfrihed. Det er præget af N.F.S. Grundtvig, som er blevet kaldt for den vigtigste helligåndsteolog i det 19. århundrede med hans mange flotte helligåndssalmer i Den Danske Salmebog. 

I foredraget drøftes forskellige aspekter ved en nutidig helligåndsteologi med udgangspunkt i Bibelens forståelse af Helligånd og dens betydning for både Martin Luther og N.F.S. Grundtvigs opfattelse af den tredje trosartikel.


Der er fri entré, men tilmelding er nødvendig.

Tilmeld dig her.


Foredraget er arrangeret af Folkeuniversitetet Aalborg.


Dette er tredje og sidste foredrag under emnet Hvad skal man tro?

I søndagens gudstjeneste bekender menigheden i kirker landet over uge efter uge sin kristne tro i den såkaldte trosbekendelse. Men hvad er det egentlig, vi tror på?

Med udgangspunkt i trosbekendelsens tre artikler udsætter vi Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd for en nærmere undersøgelse i en foredragsrække på tre. Vel mødt til gode foredrag, frisindet diskussion og en varm kop kaffe eller to i Vesterkær Kirkes sognesal.